Skip to content Skip to footer

Ungdomsliv og Uformel læring

Der findes ikke et one-size fits all for at beskrive ungdommen. Unge er nysgerrige. Unge er flagrende. Unge er nytænkende. Unge er engagerede. Unge er pressede. Frem for alt er unge forskellige.

I løbet af ungdommen udforsker og oplever man mange ting. Der er mange forventninger fra sig selv og omverden samt mange bolde i luften. Oplevelser – opture og nedture – relateret til skole, venner, fritidsliv, arbejde, familie, uddannelse, kærester, identitet mm.

Min 31 år skal  ikke forhindre mig i at kæmpe for ungdommen – for jeg ser på daglig basis, hvor vigtigt det er at de bliver hørt og set. At der handles på ungdommens idéer og udfordringer, så gnisten kan blive til en flamme og komme os alle til gode.  

Fokusområder

  • Vi handler på unges idéer og prioriteter. De er eksperterne ang. ungdommen.
  • Fokus på udvikling af attraktive mødesteder for unge
  • Fokus på god transport, så alle unge kan komme deltage og komme hjem

Mine forslag

Tillid til unge og lige adgang

Vi skal støtte initiativer, der gør det nemmere for unge at prøve sig af på arbejdsmarkedet tidligt og få deres første job/læreplads

Vi skal gøre transporten bedre, billige og mere tilgængelig for unge

Stærk ungekultur

Vi skal skabe mødesteder i ungdomsuddannelsesbyer, der er go-to place for unge og aktører, der arbejder med unge. Driften af mødestederne skal sikres for lang tid og være katalysator for en stærk ungekultur

Vi skal oprette studentermedhjælperstillinger og have attraktive muligheder for at opleve på Lolland, der også trækker unge, der skal ud og opleve fra andre steder i Danmark og verden.

Uddannelse og uformel læring

Vi skal skabe mulighed for længerevarende undervisningforløb med civilsamfund, virksomheder og foreninger, der giver mulighed for sætte viden fra klasselokalet i spil i praksis.

Sæt iværksætteri, mental sundhed og unges økonomi på dagsordenen gennem uformel læring og undervisningsforløb i udskolingen og på FGU

Baggrunden for mine forslag

Unge er en minoritet på Lolland, så derfor er de mindre attraktive at prioritere. Ungdommen i Lolland Kommune er udfordret på antal, på mental sundhed og på de små generationer, der ofte flytter væk.  Det vil jeg gerne lave om på. Siden jeg flyttede tilbage til Lolland i 2017, har jeg kæmpet for ungdommen. Jeg har støvet unge op. Jeg har mødt dem på deres hjemmebane. Jeg har lyttet til dem. Jeg har hjulpet med at gøre deres idéer til handling. Jeg har været igennem hele proceduren med at starte noget som ung og har overlevet. Jeg har skabt steder med plads til unge kan være unge. Jeg har samlet unge. Og ikke mindst, har jeg lært vildt meget af unge undervejs.  

Vi har 19 % unge, der ikke er, hvad man kalder uddannelsesparat. Dvs. at de ikke er bliver vurderet parat til at starte en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. De kan dog gå op til en optagelsesprøve og stadig komme ind på en ungdomsuddannelse. Udover at lave en tidlig indsats for alle børn un 13, mener jeg at vi I Lolland Kommune skal se på at lave uformelle forløb, der giver den gruppe af ikke-uddannelsesparate mulighed for at komme ud i længere forløb i virksomheder og foreninger lige så snart de starter udskolingen. De forløb skal på den ene side være med til at give de unge en mulighed for at væk fra klasselokalet og ud i virkeligheden for finde ud af, hvad de brænder for og på den anden side give dem et virkelighedsnært og meningsfuldt indblik i fag som matematik via løsning af opgaver i eksempelvis landbruget. 

Jeg ved at ungdommen kan mere end de fleste tror. Jeg ved også at ungdommen er en ressource for samfundet – ikke en byrde! Uden unge var vi endnu ikke gået igang med at bekæmpe klimaforandringerne. Sammen med unge gruppe af unge Global Shapers – nåede ud til 1.000.000 mennesker med budskabet om at stemme til valg. Jeg har repræsenteret unge til World Forum for Democracy og blevet dybt imponeret over, hvad andre unge har opnået verden over. Ikke mindst, har jeg oplevet det i flere omgange med unge på Lolland, der blomstrer op med blot en lille smule tillid eller brænder for en sag og ikke lader sig slå ud.

Ifølge Brundtland rapporten fra 1987 – også kaldt hvor fælles fremtid – er Bæredygtig udvikling:”…det, der opfylder nutidens behov uden at kompromitere fremtidige generationers evne til at opfylde deres behov”. Ungdommen skal leve med konsekvenserne at de beslutninger vi træffer idag og det er på tide vi lytter til dem – for alles skyld. 

Jeg kæmper for

Andre mærkesager

Jonas Sylvester Kaspersen © 2026. Alle rettigheder forbeholdes.